Kapper er nemme at lave, og en af de beklædningsgenstande jeg oftest har blevet spurgt til råds om. Af den grund vil på tværs af de sædvanlige guids /workshops med en eller højst tre forskellige kapper, prøve at samle alle de mest anvendelige samt efterspurgte kapper på en side. Dette er for at man når man skal lave en kappe dels er i stand til at vælge den rigtige model, og dels får den fremstillet i det materiale der bedst tjener det formål man skal bruge den til.
Materialevalg
Jeg vil til de fleste formål anbefale at bruge rene naturmaterialer ;
Uld , hør , silke , hamp , bomuld . Ved at vælge kunstige materialer bliver der tilføjet nogle egenskaber i metervarene der ikke er ønskelige i mange tilfælder.
Som eksempel kan jeg nævne at en uld der bliver tilsat mere end 15-20 % acryl /polyester nemt kan blive for varm om sommeren, hvorimod en ren uld har en tempererende effekt. Dette gælder også i de fleste andre materialer.
Jeg vil starte med at dele selve snittet op i tre hovedkategorier ;
Rundskårne kapper
Firkantede kapper
Tilpassede kapper
Det jeg anser for at være de vigtigste valg vedrørende konstruktion og fremstilling.
VIGTIG !
Sørg for at vælge den kappe der passer bedst til dit formål. Det er ingen grund til at lave en kappe der er uhensigtsmessig, hindrer bevegelighed og får dig til at fortryde dit valg på et senere tidspunkt.
A. Man behøver ikke foer, men det ser godt ud, er behagelig , samt skjuler "synderne" på bagsiden.
B. Dersom du vælger at fore den , sy aldrig foret fast med yderstoffet forneden.
C. Ved at sy et fast bånd med i sømmen foran på kappen og hætten bliver resultatet ikke bare meget smukkere , men giver også en stabilitet som kappen ellers vil have svært ved at opnå.
D. Når man har lavet Kappen færdig med krave/hætte , hæng den op på en bøjle nogle dage, så den har tid til at "hænge ned" inden du rætter den til og lægger den op.
E. Brug strygejernet flittig. Jeg har ikke hørt om et stykke tøj der har taget skade af at blive grundig dampet i alle sømme.
Syning af Kapper (generelt)
Jeg har egentlig ikke indtryk af at en konkret gennemgang af syning af kapper er nødvendig, idet alle der kan sy en lige søm, frem og tilbage er i stand til at gennemskue hvordan man syr en kappe.
Dersom nogen er i tvivl så spørg enten symaskineejeren ,eller en anden med bare en lille smule forstand på syning.
Dersom resultatet alligevel ikke bliver pænt, så overvej følgende punkter :
1. Har du anvendt strygejern tilstrækkelig ? Alle sømme skal dampes
2. Har du holdt trådretning ved sammensyning? Dette er altafgørende for at stykkerne arbejder sammen.
3. Elastiske materialer er IKKE velegnet til kapper.
4. Evnt. stofstrimler- bånd til pynt skal have minimum samme stræk som hovedmaterialet (dvs. at stofstrimler til pynt /afslutning ALTID skal klippes på skrå)
5. Dersom du kan svare bekræftende til ovenstående punkter og stadig ikke er tilfreds med resultatet, så sand en mail til mig info@balsgrotten.com og jeg vil med glæde prøve at hjælpe.
Rundskårne kapper
Kan igen deles op i flere kategorier. De mest omtalte/anvendte er :
Halvcirkel kappen
3/4 cirkel kappen
Helcirkel kappen.
Halvcirkel Kappe
Er ikke den mest optimale, men med et spænde foran kan den sagtens bruges. Den er udmærket til sommerbrug, men vil af samme grund føles lidt bar om vinteren. I samme kategori findes Lotr. kappen, den har halsudskæringen liggende "inde i" stoffet, og er som en kuriositet IKKE er sømmet op foran. Det kræver dog en metervare der har en ensartet pæn ægkant.
Standard halvcirkel kappen
gl.dags / cirkel kappe
Lotr. kappen
3/4 Cirkel kappen
Dette er hvad jeg anser for at være den optimale kappe i de fleste materialer.
Den ikke alene ligger perfekt på skuldrene, men den lukker også perfekt foran uden at folde og klumpe. Den er sådan set også "skræddersyed" til en normal anatomi , d.v.s. den lægger sig naturlig rigtig på plads og følger skuldrenes naturlige form Som et lille sidespring, vil jeg i samme omgang fremhæve en ikke særlig kendt model, der udover at have ovenstående kvalitet også kan tilføje en anden lille funksjonel egenart.
Den laves ved at gøre siderne kortere , på den måde har man hænderne fri. Man kan ved at supplere med et bælte desuden kombinere den på flere måder.
3/4 Cirkelkappen
D.s. uden spænde
Fuldcirkel kappe
Fuldcirkel- kappen kan i lettere materialer give en rigtig flot effekt og kan med fordel anvendes til mere fantacy prægede karakterer. Men i kraftigere materialer , eller som foret model vil den tit virke alt for "klumpet" og er derfor ikke at anbefale til et mere praktisk formål..
Bemærk at en fuldcirkel kappe har en ideal længde der er længer til siderne end den er foran. Dette skyldes at skulderbredden gør at den bliver trukket op. Dersom man ikke udligner dette vil kappen virke længer for og bag. At den er 10-15 cm længer bagtil gør ikke noget, men dersom den "drypper" foran ser kappen med sikkerhed "kikset" ud.
Se fig. 1 og fig.2. Fig. 3 viser hvordan elverkappen fra Lotr. er konstrueret. Dette snit er ikke velegnet til kraftige materialer. Derimod en let uld eller en tung råsilke vil egne sig fortræffelig til dette snit.
Ennu en gang vil jeg fremhæve den ikke særlig anvendte model, der udover at have 3/4 solkappens kvalitet også kan tilføje den økonomisk fordel .
Den laves ved at gøre siderne kortere , på den måde har man hænderne fri. Man kan ved at supplere med et bælte desuden kombinere den på flere måder.
Kile syet cirkelkappe
Denne teknik kan med fordel både bruges til alle tre ovenstående grundtyper kapper. Den største ulempe er det ekstra klippe og syarbejde den indebærer. Desuden kan det for den urutinerede være svært at overskue kilernes sammensyning der skal være trådlige, ellers vil den trække og blive grim i syningerne uanset om man damper sømmene aldrig så meget.
Fordelen er at faldet på kappen ved rigtig klipning og syning bliver langt pænere, idet strækretningen hele vejen rundt kappen er ligelig fordelt. Som en ekstra fordel bør nævnes at materialeforbruget bliver reduceret samt at høje mennesker også kan få en helt lang kappe ved at anvende denne teknik.
Skitserne viser fremgangsmåden i grove trek til fremstilling af helcirkel kappen..
Firkant kappen
Den firkantede kappe er den nemmeste men efter min mening også den langt mest uhensigtsmæssige model.
Den er normalt lavet af et stykke stof i fuld bredde der er rynket sammen i enten en løbegang eller sat sammen i en hætte eller krave.
Som alternativ til denne kappe findes der et langt mere raffineret alternativ; der ikke er nævneværdig mere omfattende. Jeg henviser til Indsnits kappen .
I stedet for at rynke overkanten, kan man sy nogle store indsnit der hvor skuldrene ligger og afslutte enten med en krave eller hætte. Desuden vil et bredt læg mb på kappen skjule sømmen .
Dette giver et helt andet og langt bedre kappemodel uden nævneværdig mere arbejde.
Jeg vil dog anbefale at man til en lang alm. kappe til en voksen bruger min. 3m (på den brede led)
Alm. Firkant kappe
Indsnits firkant kappe.
Bemærk at begge kapper er afrundet forneden , dette er for at den ikke skal "dryppe" foran.
Herover ligger den foreslåede klippeplan, dette er for de smalle metervarer.
De brede kraftige metervarer kan i nogle tilfælder vendes på den anden led, dette vil si at man kan se bort fra de sømme der er tegnet I størst mulig udstrækning vil jeg dog anbefale at klippe stoffet på den rigtige led og sy det sammen med minimum en søm midt bag.
At fore en kappe
Punkt 1
Foret lages etter det samme mønster som selve kappen. Klip ud eksakt lige stykker av foerstoffet og sy en tilsvarende kappe. Husk at stryge alle sømme. Eneste undtagelse er at lave foret ca. 5 cm mindre foran, samt et par cm. Kortere.
Vræng kappen og læg stoffet mod foret ret mod ret.
Punkt 2
Vræng nå selve kappen og læg den sammen med foret, ret mod ret. Sørg for å være nøjagtig med at hæfte ender.
Sy så en søm så fra foroven ved halsen og helt ned på begge sider m foran og her anbefaler jeg at lægge et bånd med når man syr, dette er for at stabilisere sømmen.
Nå er det igen man skal vrænge kappen og dampe sømmen så yderstoffet går ind og danner en kant til foersiden.
Punkt 3
Hætte/krave bliver lagt mellem foer og yderstof og kan syes på fra vrangen. Dersom man ikke er særlig rutineret vil jeg anbefale at gøre det i flere omgange.
Punkt 4
Nu er det tid til at lægge op kappen , både yderstof og foer. Yderstoffet kan eventuelt. lægges op i hånden. Damp forsigtig både yderstof og foer samt foroven efter at krave/hætte er syet på.
Hætter
I dette afsnit vil jeg kort ridse op nogle forslag til hætter , samt give bud på hvad jeg mener er en god krave. Når man har valgt den kappe man gerne vil lave, er der tid til at overveje hvilken hætte eller krave der skal på.
Mange vælger hætteløsningen p.g.a. de ekstra anvendelsesmuligheder det giver.
Det er selvfølgelig også mulig at helt droppe både krave og hætte, og enten lave en belægning, eller sætte bånd på .
Husk at nedenstående kun er forslag til hætter. Det er ikke forbudt at være kreativ.
Hvis du har ris, ros eller spørgsmål kan du henvende dig til Anna Balsgaard påinfo@balsgrotten.com
...skrevet af Anna Balsgaard
...konverteret og kodet af Christen Lorensen
